Ældre Sagen

FORENINGEN DER FORNYER SIG

Hvem føler sig gammel. Hvem vil gerne tiltales og opleves som sådan. Siden 2005 har Firstmove arbejdet sammen med Ældre Sagen. Og løst en række opgaver, der har medvirket til et radikalt anderledes alderssyn. Ældre Sagen har kontinuerligt udviklet og fornyet sig i løbet af de elleve år, samarbejdet har pågået. Og opnået en markant vækst fra 470.000 til i dag 755.000 medlemmer.

Firstmove har senest i 2015/16 undersøgt, hvordan holdningen til alder er i forandring lige nu og de næste fem år frem. Samt hvilke udfordringer og muligheder det giver Ældre Sagen for nye indsatsområder.

Firstmove har været en stærk samarbejdspartner, der har tegnet nogle meget klare og tankevækkende billeder af fremtiden og vores organisation. Deres resultater har været et særdeles værdifuldt inspirationsgrundlag for os i vores overvejelser om den fremtidige udvikling.
Bjarne Hastrup, Direktør, Ældre Sagen